Oktobers skrivning

I løbet af oktober har jeg grovredigeret en stor håndfuld noveller med henblik på en ny samling, der indtil videre har arbejdstitlen Optisk bedrag. Ellers har jeg arbejdet på to tekster, hvoraf den ene er skredet i svinget.

Anbefalet (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 9000 ord)
Vinterklæder (realisme, 2500 ord)

Vinterklæder er en næsten kortprosa-agtig sag, der finder sted ved et udendørs cafébord midt om vinteren. Der er vist nok en del af det dersens symbolik i den.

November bliver fyldt til randen med oplæsninger og promovering af mine to udgivelser, Pandaemonium og Faderens sønner.

Oktobers anden omgang nyheder

Efter en fjorten dages tid er der kommet en del nye ting at berette.

*OBS* Ændring pr. 26/10. Jeg havde fået noget galt i halsen, da jeg skrev indlægget. Den officielle dato for Pandaemonium er IKKE den 21., men en langt federe dato - nemlig 11-11-11 ;) Hvordan jeg har kunnet svede det ud, ved jeg virkelig ikke.
.
For det første har min roman Pandaemonium endelig fået en release date. Det bliver den 21. november, men inden da vil der være en del events, der direkte har at gøre med den. Har du lyst til at møde op, lykønske mig og helst også købe en bog, er du velkommen til at melde dig til eventet på facebook. Er du ikke til den slags moderne ting, foregår det i Paludans Bogcafé, Fiolstræde 10, klokken 19-21.

Den 5. november er årets Fantasticon. Som vanligt er det et spraglet tæppe af foredrag, workshops og interviews, der alle har at gøre med alt det fantastiske. I år har jeg fået en tid i lyset, da Lars Ahn Pedersen skal interviewe mig om blandt andet Pandaemonium. Jeg håber på et stort publikum til det, der bliver min første solooptræden. Det foregår i Sal 1, klokken 12.15-12.55

Derefter følger BogForum den 13/11, hvor jeg på stand 17 vil snakke om Pandaemonium. Denne gang er der en fuld time til rådighed, og jeg kan garantere at den også kommer til at inkludere oplæsning med masser af blod. Tidspunkt? Klokken 15 til 16.

Med blikket vendt bort fra zombiesplatter, er endnu en event oprettet på førnævnte facebook. Den 18/11 fører jeg en forfattersamtale med Kaspar Colling Nielsen. Vi skal snakke om de fantastiske genrer, om det at være forfatter og om alle mulige andre ting. Du kan tilmelde dig arrangementet lige her. Der vil være kolde øl.

Ud over alle disse ting, er jeg begyndt at redigere min næste novellesamling. I efterårsferien har jeg fået grundrettet omkring halvdelen af novellerne, og jeg kan med glæde sige, at den bliver lige så god som Køtere dør om vinteren. Mere information kommer om den senere.

Inspiration: Sangtitler og faste udtryk

Jeg har altid været en ørn til det der med at huske sange, ordsprog og faste vendinger. Der løber sågar en historie i familien om, at jeg allerede som purk anvendte udtryk som "hurtigere end en hest kan rende" og "tomme tønder buldrer mest". Den fascination af sproget, som det vel egentlig er, har jeg båret med mig videre ind i forfatterlivet. Som jeg ser det, er førnævnte udtryk jo ikke meget andet end metaforer med sidebetydninger serveret på et sølvfad.

Sangtitlerne er noget lidt andet. Selvfølgelig bærer de automatisk en del intertekstualitet med sig, og folk genkender umiddelbart en sangtitel, hvis den er kendt nok. Sange har ofte også en direkte forbindelse til følelser, da jeg selv har mange sange, der knytter sig til en bestemt begivenhed og dermed en følelse. Jeg tror det samme gør sig gældende for de fleste mennesker.

Når jeg anvender en sangtitel, eller et fast udtryk, er det næsten uden undtagelse som titel på en novelle. På den måde sætter jeg helt fra begyndelsen af læseren i den rette stemning. Selve sangteksten anvender jeg indimellem undervejs i en historie. Igen for at understrege en pointe, eller for at forvride sangens oprindelige budskab. For det ville jo være kedeligt, hvis jeg bare brugte sangen som den oprindeligt var ment. En af mine allerstørste glæder her i livet er at tage røven på læseren og lede ham eller hende et sted hen, som de ikke så komme. Der er kendte vendinger ganske enkelt guld, da jeg anvender læserens forudgående viden til at lede dem i den forkerte retning. Men inden du tror at du har luret mig, kan jeg dog også finde på at anvende sangtitler og ordsprog i deres oprindelige betydning. Den eneste måde du kan finde ud af hvad jeg laver, er selvfølgelig at gribe en af mine bøger.

I skrivende stund har jeg brugt dette "greb" en hel del gange - se blot følgende ord:

Al ting på sin plads (science fiction, selv personlighed kan komme på plads!)
For Satan (fantastiske fortælling, der ligger dobbelt forståelse i ordet for)
Je ne sais quoi (fantastisk fortælling, det der helt specielle noget, man ikke kan sætte fingeren på)
Vi der skummer fløden (science fiction, en helt faktuel fløde kan også skummes)
Morituri te salutant (horror, I ved...de ord gladiatorerne skreg til Caesar, inden de gik i døden)
Valuta for pengene (realisme, når man er en ægte kapitalist er døden en genvej til likviditet)
Dejlig er jorden (science fiction, dejlig er et dejligt gummiord...)
Den jeg elsker (science fiction, den man elsker kan sagtens være en den)
Glemmer du, så husker jeg alt (science fiction, men har du har lyst til at huske så meget?)
Lille frøken Himmelblå (horror, uskyldighed og blå øjne er nogle gange for fristende en kombination)

Oktobers første nyheder

Selv om vi endnu ikke har nået den tiende i måneden, sker der alligevel en masse i mit forfatterskab. Denne gang er der hele fire punkter jeg vil råbe højt om.

For det første er jeg blevet optaget i Dansk Horror Selskab. Det er en nystiftet forening, der aktivt arbejder på at få fjernet hele ideen (i Danmark) om, at alt hvad der har at gøre med monstre og uhygge automatisk er børne- og ungdomslitteratur. Allerede nu, blot en lille måned efter selskabets fødsel, har der været interview med formanden (Steen Langstrup), der er blevet skabt en pris, der hvert år skal uddeles til bedste, danske horrorudgivelse og en hjemmeside er på vej Selskabet tæller forfattere, redaktører og journalister. By invitation only.

For det andet kom jeg og min kammerat Wols desværre ikke med blandt de fem kvalificerede i undervisningsministeriets novellekonkurrence. Heldigvis er der en konkurrence igen næste år, hvor vi tager endnu en tørn. Alligevel skal I ikke snydes for Wols' lækre illustration.

I sidste update fortalte jeg, at Sky City havde fået sin første anmeldelse. Der er nu kommet endnu en, og om min novelle When the music's over siger anmelderen følgende:

"A spaceship lands in Central Park. What do they want..? Now without wishing to introduce a spoiler, I was surprised at the aliens distain for the character Captain James T. Kirk. After all this is a Danish anthology and Denmark is famous for its bacon, whereas William Shatner is known for his ham… (Groan now if you will.)"

Som den sidste ting i denne omgang, er jeg blevet inviteret til en casual snak med forfatteren bag Mount København, Kaspar Colling Nielsen. Det vil foregå under meget jordnære forhold og jeg håber at mange mennesker vil dukke op den 18/11. Mere om det kommer senere.

Årets sidste måneder vil blive meget travle - men jeg har ingen lyst til at brokke mig.

Septembers produktion

September bød på en endelig korrektur af Faderens sønner, der nu er klar til at komme i trykken. Med det stykke arbejde af hænderne, kunne jeg fokusere på at skrive en del nyt:

Ved lejlighed (horror, 7400 ord)
Kreta (realisme, 2200 ord)

Ved lejlighed handler om manden Jens, der er et værre svin. Han passer ikke på sine ting, han sviner gulvene til og han drikker alt for meget. Men det er der en, som bliver træt af.

Kreta er en omgang erindring, hvor jeg bruger dele af mig selv. Det er meget sjældent at jeg så direkte fortæller om noget personligt, men det var sjovt at prøve.

I oktober skal jeg bl.a. læse op til Kulturnatten hos DFF og til forfattertræf i Science Fiction Cirklen. Samtidig er det den sidste måned vi alle sammen har tilbage at vente i, for til november udkommer Pandaemonium.

Trailer 28 - uddrag af "Sidesporet"

Som det nok er gået op for en del læsere af min blog, holder jeg meget af science fiction. Så meget at der kommer en hel novellesamling lige om et øjeblik. Derfor er trailere atter i gang. Sidesporet er en humoristisk fortælling om dimensioner og om opfattelse af virkeligheden. Den vil være at finde i sin fulde længde i Faderens Sønner.

" ”Men...det her er da en anden dimension, end den jeg kommer fra?” forsøgte Eigil sig tøvende.

”Det er rigtig. Sidesporet. Et sted, hvor livet på pinligste måde har forfejlet alle
Link dets chancer. Der er aldrig opstået liv, aldrig opstået intelligens. Men du kan være helt sikker på, at der er opstået mineselskaber. Ikke her, bevares. De køber sig bare ind. Det er dem, der har pumpet ilt ind i atmosfæren”

”Men hvis den teori ikke passer....hvad passer så?” spurgte Eigil, og drak af koppen. Hans smagsløg havde vænnet sig en smule til den skarpe alkohol, og han formåede at holde det i sig.

”Der er ikke mangfoldige verdener” sagde Ecclias og indlagde en kunstpause.

”Der er...........17”

”17?”

”17”

”SYTTEN???”

”Sytten!”

”Hvorfor er der sytten?” spurgte Eigil, og klamrede sig til kruset, der lige nu repræsenterede det eneste faste holdepunkt i en verden, han før dette øjeblik havde haft en fornemmelse af at forstå."

Faderens Sønner

Så er det lige ved og oppe over. Efter min første udgivelse Køtere dør om vinteren har jeg ikke ligget på den lade side, tværtimod. Inden 2011 bliver til 2012, får jeg to nye udgivelser til CVet. Den første er romanen Pandaemonium, og den anden (som dette indlæg skal handle om) er novellesamlingen Faderens Sønner.

Her der tale om ren science fiction. Da jeg var yngre læste jeg en masse i netop den genre, men jeg havde egentlig ikke regnet med selv at skrive så meget i den. Efterhånden som årene hobede sig op, viste det sig dog at jeg ikke kunne lade genren ligge. Historie på historie væltede ud af mig, og pludselig var der nok til en hel samling. Ved min let neurotiske optælling for et par måneder siden gik det faktisk op for mig, at en tredjedel af tiden skriver jeg netop science fiction. Det er forunderligt, som man kan blive overrasket over sig selv.

Samlingen endte med at indeholde 14 noveller, og noget som jeg er enormt glad for er, at jeg næsten når omkring samtlige klassiske troper indenfor genren. Men nu har jeg vrøvlet nok - her kommer en vilkårlig præsentation af de 14 noveller.

-------------------

Eternity is for Everyone - Denne novelle står som noget helt særligt for mig, da den er den første udgivelse jeg nogensinde fik. Derfor var det også passende at den fik en plads i samlingen. Historien handler om betaling, om gæld der går i arv og om en samfund der er dybt afhængigt af Eternity-cigaretter.

Om lidt bliver her stille - En meget poetisk novelle, der beskriver kuldens endelige greb om planeten Jorden. Her kan man virkelig se, at jeg tidligere skrev mange digte.

Faderens sønner - titelnovellen. Jorden er virkelig kun til låns. Men der går tid, før den bliver krævet tilbage. Hvad stiller man op med ventetiden?

Evolutionært - samlingen ældste novelle. En art pastiche over den tidligste science fiction, tilføjet ideen om at det frygteligste også er det der er tættest på.

Det lille billede - Alt skal være så kært og så nuttet, for ellers er der ingen penge i det. Det må Etching, chefgenetikeren, sande i sit arbejde for Masterson. Men kært og nuttet er mange ting...

Træk! - Min ydmyge nikken til 50ernes science fiction. En planet. To væsner. Minerettigheder. Og hvad med de lokale beboere?

Vi der skummer fløden - Fremtidens verden er baseret på koncerner. Og en af de største er Arla Foods. De spammer reklamer, lyser billboards op i natten, har eneret på årets landeplage...og en smule defekt maskineri i RumTidsKontinuumet.

Signal - Mennesket er ikke alene i solsystemet. Spørg bare Dennis, der inden længe finder sig selv på en hastigt koordineret mission mellem planeterne. En mission der slet ikke er betalt godt nok.

Dejlig er jorden - Det er juletid, og i fjernsynet kæmper Nisse Klog mod alle de onde Spørgere der stiller dumme spørgsmål. Imens venter lille Emma på far, der er kommet til at slå naboens hund ihjel. Bliver det mon en ordentlig jul, som vi husker den fra de gode gamle dage?

Simulation - Døden er endelig. Og ansvaret for vores handlinger dør sammen med os. Gør de ikke ?

Sidesporet - Eigil har en maskine, der kan rejse mellem dimensionerne. Hans muligheder er uendelige, da der findes et uendeligt antal mulige dimensioner. Desværre lander han i Sidesporet.

Forræder - Kærligheden er en mærkelig størrelse, især når man ved at alt hvad der har med den at gøre er direkte forkert og et levn fra fortiden. Så hvad gør man, når den kommer snigende ind ad bagvejen, bærende på en frygtelig viril mand?

Mens vi venter - Det er talkshow-tid, og der er virkelig en helt specielt forestilling klar til dig. Endelig er Jorden blevet indlemmet i den store sendeflade, og heldigvis findes der barmhjertige samaritanere alle steder i universet.

Stævnemøde - Samlingens nyeste novelle. Torben er forelsket, og håber virkelig at han har en chance hos sin udkårne. Han skal på date, men der er ti andre før ham. Hvor langt vil han gå, for at sikre sig en kærlighed?

-------------------

Puha - det var det. Samlingen står til udgivelse på BogForum, og jeg vil vise mit ansigt på stand 42 både om lørdagen og om søndagen. Og så håber jeg ikke, at alle I SF-interesserede misser joken med, at Science Fiction Cirklen står på netop stand 42