Nyheder i september

Mens jeg har færdigredigeret min science fiction-samling, og sendt den til redaktøren, er der sket en del ting rundt omkring mit forfatterskab.

For et lille år siden udgav SFC en opsamling med de bedste historier fra Lige under overfladen 1+2. Her blev min novelle When the music's over valgt. Det specielle ved den antologi var (og er) dog, at den er oversat til engelsk. Nu er den første anmeldelse så kommet, og om min novelle har anmelderen følgende at sige:

"We are back in the USA for this short where an alien ship has landed, taking most of New York's Central Park (and a number of people) out as a consequence. The beginning of this story feels very much like a tribute to Stephen Spielberg's classic tale of first contact "close encounters of the third kind" but manages to distinguish itself as something quite original with a tongue in cheek humour that grows into a mashup / sendup of a number of science fiction first contact films and the aliens demands are laugh out loud funny. Another favourite in the collection, I loved the whole upset caused by that classic line "take me to your leader" (think about it)."

Ligeledes er en anden af SFC's udgivelser blevet anmeldt. Lige under overfladen 5 - Den nye koloni. Anmelderen nævner kort min fortælling Glemmer du, så husker jeg alt med følgende ord:

"Men der er som sagt masser af andre noveller, som bør fremhæves. A. Silvestri giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med ”Glemmer du så husker jeg alt” - Jette Holst

Som trejde ben i denne lille update, er min novelle Forhæng på Novelleforlaget blevet en del af en novellepakke på fire. Den kan erhverves her, for et ganske ydmygt beløb.

September bliver som vanligt travl (men det skriver jeg hver måned) - så der kommer nok en update eller to til undervejs.

Inspiration: Faglitteratur

Efter næsten et år uden et indlæg om, hvor jeg får min inspiration fra, må bloggen være klar til endnu en gang ordgejl fra min side.

For omkring to år siden svor jeg, at hver anden bog jeg læste skulle være faglitteratur. Det har jeg ikke helt holdt, men hver måned når jeg alligevel igennem et par stykker af slagsen. Emnevalget er meget spredt, fra overnaturlige fænomener over seksualitet til politiske analyser. Inden jeg lyder for smart, vil jeg dog ærligt sige at de to første vinder i mængde over sidstnævnte.

Som forfatter er ethvert studie i skønlitteratur også et studie i teknik og i hvordan forfatteren har konstrueret sin historie. Det er man behageligt fri for når det kommer til faglitteratur. Dens formål er, logisk nok, at formidle noget faktuelt - at give viden videre til læseren. Den viden er ofte guld værd i forhold til skønlitteraturen. For det første kan man opdage en kuriositet - en stump viden der i sig selv kan danne fundamentet i en historie. For det andet fralærer faglitteraturen helt andre skrivemåder. Her er sjældent plads til overdreven metaforik eller billedsprog. Den teknik kan anvendes skønlitterært, f.eks i en nøgtern og saglig beskrivelse af et mord eller som skabelon for et fiktivt interview med Jordens kommende herskere. For det tredje, men helt sikkert ikke det mindste, kan det kaste en enorm forforståelse (modeord) af mange emner af sig.

Faglitteraturen er ikke kun tilfældig inspiration. Hvis man skriver en historie, der gør brug af fakta, er det vigtigt at disse fakta er præcise. Wikipedia er god. Det er diverse online leksika også. Men de mangler noget af det vigtigste i forståelsen af et emne. Skriver man f.eks en science fiction-historie, der leger med lysets hastighed, er det vigtigt at læse op på fysikken bag. Der vil en bog, om emnet, ofte forklare meget dybere og mere pædagogisk hvordan tingene hænger sammen. Her er det vigtigt at vælge rigtigt. Hvis du, som jeg, er ærkehumanist, nytter det ikke noget at starte ved det højeste bjerg. Begynd med letlæsning, og ryk derefter frem. Ellers kan man ende i den frygtelige fælde, der hedder, at man tror man forstår et koncept. Og det lige meget om det er Einstein-Rosen-broen eller dansk madlavning.

Jeg bliver også nødt til at bruge et øjeblik på at fortælle om de spøjse ting, der kan ske når man læser en del faglitteratur. Efterhånden som ens viden øges, opstår der besynderlige kombinationer af hjernen. De kombinationer kan være gyldne og herlige. Hvad der f.eks komme ud af en viden om konkylier kombineret med moderne statsledelse? Eller blandingen af en selvhjælpsbog og et værk om surrealisme? Jo mere man læser, desto flere ideer kommer der vandrende. På det punkt adskiller faglitteraturen sig ikke synderligt fra skønlitteraturen.

Jeg kunne runde af med en lang liste over diverse "begynderbøger", men det ville tage et ondt år. I stedet for vil jeg blot endnu engang slå på tromme for faglitteraturen. Uden den ville en tredjedel af mine fortællinger aldrig have set dagens lys.

Augusts Produktion

I august måned var jeg travl med at redigere min kommende samling, men det er svært at holde en god (eller bare moderat) mand nede. Derfor sprøjtede følgende også ud af mit tastatur.

Frist (8400 ord, fantastisk fortælling)
Tagged (3000 ord, horror) i samarbejde med illustratoren Wols.

Frist er en fortælling om bestemmelse, forudbestemthed og selvfølgelig den altid velkendte skæbne. Om hvordan en mand forsøger at trævle sig selv op, for at forstå hvorfor der går en mand rundt og giver folk frister.

Tagged blev skrevet til den nys overståede konkurrence om at skrive litteratur som drenge i 10-14-årsalderen gad læse. Jeg arbejdede sammen med min gode ven Wols på projektet, og er ret tilfreds med resultatet. Setting: Drengeværelse. Emne: Gaming. Problem: Et nakkeskud. Jeg tror faktisk det lykkedes os at snige noget eksistentialisme ind ad bagvejen, men nu må vi se hvad dommerne siger.

Ellers vælter det ned over mig med nye ting, jeg skal tage stilling til som forfatter. Det er en mærkelig, og med et en meget stor verden.

Trailer 27 - uddrag af "Sildig vækkelse"

Nu er det omkring tre måneder siden jeg sidst offentliggjorde en trailer her på min blog, men heldigvis er de nu tilbage. Denne gang dog uden lyd, men det er nok til at overleve. Tidligere har jeg fodret dig, min kære læser, med ældre sager eller udgivne ditto. Nu er det en tekst, jeg endnu ikke har fundet et hjem til. Sildig vækkelse er realisme, der fifler med Blicherske naturbeskrivelser. Jeg skrev den til en modpart der var fyldt med blod og vold, måske for at skabe en eller anden balance. Det valgte afsnit følger hovedpersonen, sognepræsten, på et lidt anderledes besøg på et plejehjem.

”Nej, kære sognepræst. Jeg har set Døden nok gange til at vide, hvornår han kommer. Men det er også fint nok. Jeg har levet længe. Det er ikke enhver forundt at opleve tre århundreder. Jeg er afklaret, og jeg har skrevet mit testamente”

Jokumsen nikkede, og klemte hendes hånd, men sagde intet. Han blev betalt for at lytte, og først derefter snakke.

”Tag De kuns en smøg, sognepræst. Den slags generer mig ikke længere. Imens vil jeg bekende mine synder” raspede hun, og slap hans hånd. Skælvende tog hun glasset og førte det til læberne. Sognepræst Jokumsen så sig om i det lille værelse, han havde besøgt masser af gange. Øverst på en hylde stod et krystalaskebæger. Hurtigt fik han ild på en smøg.

”Jeg har bedrevet hor, sognepræst. Så meget hor, at der ikke var brug for andre til at gøre det i landsbyen. Jeg er kun sikker på, hvem der er far til Hans, min ældste. De andres fædre kan være flere. Gårdmænd, handelsrejsende, sågar Deres forgænger, må hans sjæl hvile i fred”

Sognepræst Jokumsens smøg stoppede en halv centimeter fra læberne. Så fik han røgen i den gale hals. Han hostede og spruttede som en hund, der havde lugtet til peber. Tårerne vældede frem i hans øjne.

”Ja, De tænker måske at det lyder vanvittig, men i min tid var jeg noget af et skår. Spørg De blot Oluf på stue 16, hvis han ellers kan huske noget for sin demens”

Med et sidste hark vendte sognepræsten tilbage til overfladen og tørrede sine øjne. Hans hjerne søgte de rigtige ord, der lå fyrre år tilbage i tiden, med ham siddende i et gammelt lokale med helgener på væggene.

”Men fortryder De Deres synder?” spurgte han endelig.

Den gamle nikkede, så hendes hvide lokker dansede på hovedpuden.

”Det gør jeg. Det meste hor er ikke nok værd til at risikere den evige lyksalighed. Selv om der selvfølgelig var Skærslipper-Dieter, da jeg var en helt ung pige”

Elses øjne blev helt glasagtige, da også hun tog en kort tur ned af fortidens sidegader.

”Siden De fortryder Deres synder, da er de tilgivne” svarede sognepræst Jokumsen, og tog et hvæs af smøgen.

”Jeg ved godt, at De slet ikke tilgiver synder ligesom spaghettierne. Jeg havde bare lyst til at nogen skulle vide det, inden jeg forlod det her sted”

Hendes gamle hånd krøb ud under lagnet, og lagde sig oven på hans. Så klappede hun ham et par gange, som en mormor ville klappe sit barnebarn.

”Og hvordan går det så med kirken, sognepræst?” spurgte hun. Hendes stemme var med et ikke det mindste svag, men derimod skærpet som en diamantklinge.

”Det går fint” mumlede han, og skoddede cigaretten.

”Såså, sognepræst. At lyve er en synd. Jeg kan godt huske sidst jeg var i kirken. Der var det Dem og jeg. Deres prædiken var smuk, men ingen hørte den. Hvad er det? Seks år siden?”

Samme tid sidste år...

...berettede jeg med højt løftede arme om min roman, der just var blevet antaget. I år er der også nogle nyheder

Efter et par ugers skriven frem og tilbage, ser det nu ud til at forsiden til min kommende novellesamling er lige på trapperne. Desuden har den fået titlen Faderens sønner, og jeg har oprettet en helt speciel side til den her på bloggen. Jeg regner med at bruge slutningen af august og starten af september på at andenredigere novellerne, og så håbe at den kommer godt undervejs.

Bag Adonais spejl har nu fået sin lektørudtalelse, og den er ganske god. Om min novelle, Benspænd, siges følgende:

"...til mere symbolske og mytologiske historier, som f.eks A.Silvestris Benspænd, hvor død, skæbne og dommedag personificeres og får et humoristisk tvist"

Lektøren fremhæver ydermere, at kun få af antologiens skribenter er kendte i den bredere offentlighed. Han nævner både undertegnedes og Thomas Strømsholts respektive novellesamlinger, men misser desværre Jonas Wilmann, der også har en selvstændig udgivelse i lommen.

Det poetiske bureau udgav sidste år en antologi med titlen Fragmenter. I år har de gentaget succesen, og jeg har fået et stykke kortprosa med i den nye antologi der får titlen Den Sociale Antologi. Mit prosastykke bærer titlen Gråd, og handler om at dele den smerte, der ellers kun er forbeholdt en selv.

Som en sidste ting, og fordi jeg har en snert OCD i sindet, har jeg taget konsekvensen af et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet. Nemlig klassikeren - Hvad skriver du egentlig for noget? Inde på siden Udgivelser har jeg indsat et lagkagediagram, der viser alle de noveller jeg regner med at have udgivet pr. 1. januar 2012. Det tæller både novellerne fra Køtere dør om vinteren og novellerne jeg skyder på kommer med i Faderens sønner. Som det forhåbentligt fremgår af det kolorerede diagram, breder jeg mig en del ud, og skriver i mange forskellige genrer. Nogle af historierne burde egentlig være i mere end en genre, men jeg har vurderet med hård hånd.

Alt for nu - der skal arbejdes.

Julis produktion

Det blev desværre ikke til så meget nyt i løbet af juli. Jeg var ganske ophængt i at redigere min kommende novellesamling, og det tog mere tid end jeg havde regnet med. Alligevel formåede jeg at klemme en ny fortælling ud mellem sidebenene, og hvis alt går vel, vil den være at beskue i førnævnte samling.

Stævnemøde (7100 ord, science fiction/realisme)

Det er en historie om, ja et stævnemøde. Sat cirka 60 år ude i fremtiden, efter samfundet har været gennem nogle voldsomme omvæltninger, der gør mænd mere eller mindre overflødige. Vores "helt" har endelig fået en date med sin drømmekvinde, men det er ikke småting han skal igennem for at bevise sit værd. Om han så beviser det, må være op til læserens vurdering.

August bliver en kende travl, da jeg både skal rode i baglandet, skrive en historie til en aldersgruppe, der normalt er uden for mit vanlige segment og selvfølgelig tage startskuddet til at bygge endnu en samling sammen.

Julis sidste nyheder

Det har ikke været til at se, at det er sommer i Danmark med det lortevejr vi holder os, men når det kommer til det tidskrævende arbejde at skrive og redigere, har jeg ikke været utilfreds med de meterologiske forhold. Derfor er der kommet noget arbejde fra hånden i juli.

Jeg er blevet færdig med at redigere min kommende science fiction-samling, der kommer til at bestå af 14-15 noveller. Det var spændende at redigere de mange noveller, da jeg fandt ud af at jeg faktisk havde en fællesnævner, når det kommer til det at skrive SF-noveller. I ti af novellerne handler det om helt normale mennesker, der enten bliver sat i en skæv situation, eller må forsøge at tackle normaliteten i en verden, der som oftest ligger langt fra vores, men tæt nok på til at man genkender den. Ellers er jeg tilfreds, da det er lykkedes mig både at skrive sørgelige og sjove historier, eksperimentere med former og gøre gamle historier bedre. Den ældste novelle i samlingen er efterhånden otte år gammel, og den nyeste er næsten lige blevet færdigskrevet. Bogens endelige indhold er dog endnu ikke besluttet, men det regner jeg med sker inden alt for længe. I mellemtiden har jeg fået min skrivekollega Manfred Christiansen til at designe forsiden, og det han og jeg snakkede om ser meget lovende ud. Så der er krydsede fingre herfra.

Der sker dejlige ting på Køterfronten. Det er efterhånden tæt ved et år siden samlingen udkom, men den formår stadig at vække genklang. Forfatteren Michael Kamp har givet den et fuldt indlæg på sin blog, og skriver blandt andet:

"Det, at man aldrig ved fra starten i hvilken genrer man befinder sig, er en stor styrke, der udvidder overraskelsesmomentet på en ret vellykket måde. Silvestri er tydeligvis hjemmevant i novellens form og selv de noveller, hvor selve temaet lader mig kold, er fremragende skrevet."

Som var det ikke nok, er lektørudtalelsen nu til offentligt skue - jeg har lagt et direkte link til ordene på undersiden Køtere dør om vinteren. Ordene er gode, så hvis du er interesseret, ville det ikke være den dårligste tekst lige at bruge et par minutter på.

Ellers venter jeg spændt på Pandaemonium, jeg skal til at arbejde sammen med en ven på et kortere projekt, og lur mig om jeg ikke har tænkt mig at medvirke i nogle konkurrencer. Det kommer der alt sammen mere om i løbet af august.

Selv den græske hedebølge...

..har ikke formået at lægge en dæmper på mit forfattervirke. Mens jeg har været væk, er der sket en hel del ting i mit skriveunivers.

For det første er der kommet et interview med mig op inde på Novelleforlaget.dk. Her er jeg blevet spurgt om min holdning til novellen som genre, hvordan jeg skriver og hvem jeg egentlig ser som mine "forbilleder". Du kan læse hele interviewet på deres hjemmeside, og hvorfor ikke afslutte det med at købe en novelle eller to af undertegnede. De har sommerpris lige nu.

Min medforfatter i antologien Bag Adonais spejl, Majbrit Høyrup, har pløjet hele samlingen igennem, og har følgende at sige om mit bidrag. Læs hele hendes beretning her:

"Denne sidste novelle i samlingen, Benspænd af A. Silvestri handler om Døden, der har sine problemer med de andre Begreber: Skæbnen, Tilfældet og mange andre. Historiens humor er den sproglige finurlighed, der kommer ud af personificeringen af flere og flere begreber indtil det helt absurde. Dialogen flyder let og mundret."
Steen Østergaard Olsen har læst tre noveller fra Novelleforlaget på sin telefon. En af de tre var min novelle Forhæng. Om den har han følgende at sige:

"Forhæng er noget af det mest ubehagelige, som jeg har læst. Det tror jeg ikke, at forfatteren vil blive ked af at høre......Hvis det er målet for A. Silvestri at skrive kvalmende bøger, er det fint nok med mig, men han skal ikke regne mig med blandt de potentielle købere. Jeg kan sagtens læse bøger, som er kvalmende, men ikke hvis det er selve formålet at skrive kvalmende tekster. Jeg er ikke i stand til at se en mening med Forhæng ud over at chokere." 

Selvfølgelig er det ærgerligt at Forhæng ikke falder i hans smag, men jeg håber han vil genlæse den. Måske opdager han noget han ikke så første gang. Hele anmeldelsen kan læses her.

Det var det for nu. Arbejdet kalder.

Gone for the week

For første gang i mange år tager jeg på udlandsferie. Men mens jeg er borte, er der lidt eye candy til jer. Enjoy.